2 sygeplejersker søges til Samsø Hjemmesygepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at prøve noget helt andet? Så kom og vær sygeplejerske i Samsø hjemmesygepleje! Her er højt til loftet og tæt til naturen. Vi vægter det gode kollegaskab og det gode humør.  

Har du en kreativ sans og ser muligheder i mennesker og opgaver, vil du matche vores team.  

 

Med udgangspunkt i en arbejdsuge på 30-37 timer søger vi to nye kollegaer. 

Vi er et lille kompetent team af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der brænder for et godt arbejdsmiljø og en god borgerpleje. Med jobbet får du mulighed for at afprøve ø-livet eller kombinere et liv mellem fastland og Samsø.  

 

Om jobbet 

Sygeplejen finder sted i hjemmet hos øens borgere samt i vores sygeplejeklinik, hvor vi tilser ambulante borgere.  

Du vil få en alsidig arbejdsdag på vores smukke ø, som hver dag byder på nye spændende opgaver. Opgaverne spænder fra stabile borgerforløb til komplekse, akutte og intensive indsatser.  

Du vil opleve nærhed mellem både borgere, deres pårørende og tværfaglige kollegaer – her kender vi hinanden.  

Du kommer til at udføre en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver. Du kan til hver en tid hente sparring ved dine kollegaer. 

 

Vi forventer du: 

  • Kan arbejde selvstændigt - men ikke være bly for at bede om hjælp 

  • Er fleksibel – vi hjælper hinanden  

  • Bidrager til egen- og fællesansvarlighed for sygeplejen og arbejdsmiljø 

  • Evner det tværfaglige samarbejde 

  • Du har godt overblik og gode kommunikations- og samarbejdsevner  

  • Forstår at reflektere over egen praksis (fagligt og personligt) 

  • Har lyst til at dele ud af din viden og dygtiggøre dig selv. 

  • Har kørekort 

  • Har kendskab til og gerne rutine i at arbejde med omsorgssystemet Nexus. 

 

Vi tilbyder: 

  • Et mentorforløb 

  • At din introduktion er tilpasset dine behov 

  • Et tæt team af faglige social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker 

  • Et arbejdsliv i et roligt tempo 

  • Friheden til at møde borgerne i eget hjem 

  • Personaleudvikling 

  • Bil til rådighed 

 
Fælles for os er, at vi er stabile, fleksible og har en positiv tilgang til arbejdet og hinanden. 

Som kollega vil du blandt andet møde både forholdsvis nyuddannede og rutinerede social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Flere har været på øen i mange år og har et stort kendskab til Samsø. Andre er for nyligt flyttet til Samsø for at leve Ø-livet. 

 

Flere oplysninger: 

Vi søger en sygeplejerske fra den 01.01.24 eller snarest muligt 

Arbejdstid: 30-37 timer pr. Uge med weekendvagt hver 3. weekend 

Ansøgningsfrist: d. 31.12.23. 

Vi holder samtaler løbende. 

Vi beder om, at du fremviser en straffeattest og kørekort. 

 

Er du interesseret i at vide mere er du meget velkommen til at sende en SMS eller ringe til Dorte Vangsø på tlf. 20847711. 

Ansøgning uploades via Samsø Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. 

 

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

 

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dcd7a7a5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Samsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956220

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet