BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vild med litteratur- og medieformidling, og har du lyst til at være med i udviklingen et af landets mindste biblioteker?
Samsø Bibliotek søger en udadvendt og dygtig bibliotekar/litteratur- & medieformidler på 37 timer til varetagelse af forskelligartede arbejdsopgaver. Samsø Bibliotek er et kombibibliotek, som består af Folkebiblioteket (som du vil indgå i) og PLC (Skolebiblioteket).
Arbejdsopgaver:
- Opsøgende formidling af bibliotekets fysiske og digitale tilbud
- Produktion af alskens tekst til hjemmesiden, pressemeddelelser, Facebook mm.
- Udlånsvagter i bibliotekets bemandede åbningstid
- Udvælgelse og indkøb af udlånsmaterialer til biblioteket herunder overblik over samt ansvar for bibliotekets budget.
- Materialehåndtering- og pleje
- Planlægning og afvikling af arrangementer og udstillinger
- Primær kontakt til Bibliotekets brugergruppe og samarbejde om diverse arrangementer (forfatterbesøg, koncerter mm.)
- Teamleder for bibliotekets øvrige ansatte
Faglige kvalifikationer:
- Du er uddannet bibliotekar, cand. Scient. Bibl. eller har en anden relevant kandidatuddannelse med fokus på formidling af litteratur og medier.
- Du er nysgerrig på borgernes behov og adfærd og bruger din store viden om litteratur og medier i dit formidlende arbejde og til at udvikle bibliotekets tilbud
- Du har erfaring med skriftlig kommunikation på tværs af flere forskellige platforme og formår at gøre dit stof interessant for bibliotekets brugere.
- Du behersker de rette biblioteksværktøjer og har stor erfaring med Cicero og CMS.
- Du er en holdspiller, der sætter en ære i at gøre dine kolleger bedst mulige medspillere
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag i et lille team i lyse og moderne biblioteksfaciliteter
- Inddragelse i tæt samspil mellem kollegaer, samarbejdspartnere og ikke mindst bibliotekets brugere.
Ansøgningsfrist: d. 12. juli 2023 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.
Ansøgere kan med fordel kontakte Forvaltningschef Helle Griebel Anesen, for at høre mere om jobbet.
Ansættelsesdato: 1. september 2023 eller snarest derefter.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5fe2ff8d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5fe2ff8d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859907