Har du omsorgshjertet på rette sted, og vil du være med til at skabe en skøn og meningsfuld hverdag for vores beboere, og er du lige så villig til og opmærksom på at bidrage til et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø for dig og dine kolleger? Så håber vi, at du vil søge mod Samsø og blive en del af vores fantastiske team!
Om jobbet
Vi er i gang med en spændende forandringsproces, og vi søger 2 sygeplejersker, der kan være med til at styrke vores i forvejen stærke og velfungerende sygeplejeteam på 3 sygeplejersker, hvoraf den ene også er ansvarlig for elever og studerende.
Vi søger 2 sygeplejersker
Hver stilling er ca. på 30-37 timer ugentligt, og vi er åbne for at skabe en stilling, der passer til dig - både i forhold til timetal og til dine behov og ønsker om en fast eller tidsbegrænset ansættelse.
- Arbejdstid: fortrinsvis i dagvagt, enkelte aftenvagter kan forekomme.
- Weekendvagt hver 5 – 6 uge
Som sygeplejerske på Kildemosen går du forrest og er medskaber af et højt sundhedsfagligt niveau, bl.a. med faglig sparring, vidensdeling og undervisning af det øvrige sundhedspersonale. Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring. Men det er vigtigt, at du er god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, delegere opgaver til dine kolleger samt til at du systematisk kan dokumentere og følge op på indsatser og ydelser hos beboerne. Derudover værdsætter vi, at du er fleksibel, imødekommende, har gode samarbejdsevner samt en positiv tilgang til dit arbejde.
Vi ved, at du er dygtig og eftertragtet, og vi vil sætte stor pris på dit bidrag!
Vi ønsker, at du…
- er uddannet sygeplejerske
- har gode sociale og kommunikative kompetencer
- kan kommunikere klart og tydeligt på dansk i både skrift og tale
- ser værdien i at være en del af helhedsplejen, især ved nye beboere og komplekse plejeforløb
- er imødekommende og tillidsvækkende i din tilgang til beboere og kolleger
- har overblik og kan agere i komplekse beboerforløb, og har gerne pårørende helt tæt på
- har kendskab til CURA (en stor fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder
Ansættelse på et plejehjem med et forholdsvist nyt ledelsesteam. Vi er i gang med en spændende forandringsproces, hvor du vil blive en vigtig medspiller sammen med vores dygtige team af sygeplejersker, ergoterapeut, musikterapeut, SSA, SSH, ufaglærte, husassistenter og andre omkring den faglige udvikling og daglige drift.
Vi tilbyder et veltilrettelagt introduktionsforløb med en grundig oplæring. Vi sætter en ære i, at du føler dig godt taget imod og klædt på til opgaven!
Plejehjemmet Kildemosen er beliggende i Tranebjerg i hjertet af Samsø, ca. 10 min. fra færgerne fra hhv. Jylland og Sjælland. Plejecentret er et leve-bo miljø, som består af 34 lejligheder fordelt på 4 huse.
Det vil være en fordel, hvis du vil være en del af vores dejlige lokalsamfund, men det er ikke et krav. Samsø Kommune er en lille og velfungerende kommune, der gerne vil vise omverdenen, at Samsø både er en skøn ferieø og et godt sted at bo og arbejde hele året.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Samsø Kommune. Lønnen er efter principperne om Lokal løn.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt. Ansættelsesstedet er plejehjemmet Kildemosen, Kildemosen 1-4, Tranebjerg, 8305 Samsø.
Vi glæder os til at høre fra dig – eller jer, hvis I er et par eller to venner/veninder, der har lyst til at søge til Samsø sammen. Vi kan hjælpe med indkvartering i den første periode.
Vent ikke med at sende din ansøgning - vi vil løbende invitere kvalificerede ansøgere ind til samtale.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du er nysgerrig, har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte forstander, Rena Christou 25454150 eller viceforstander, John Asahi Sørensen 24346485.
Ansøgningsfristen er den 21. juni 2026.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Kildemosen, Trolleborgvej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1a2c8a31-c287-4e0e-a86e-6139ce3167ef