– vil du være med til at præge børns skoleliv på Danmarks dejligste ø?
Vil du være med i et engageret og udviklingsorienteret ledelsesteam og samtidig spille en vigtig rolle i den pædagogiske og daglige ledelse af Samsø Skole? Drømmer du om et arbejdsliv med mening og et privatliv tæt på natur, fællesskab og hav? Så er det måske dig, vi søger som ny viceskoleleder.
Om jobbet
Som viceskoleleder på Samsø Skole bliver du en central aktør i ledelsesteamet og får en hverdag tæt på både personale, elever og forældre. Du får medansvar for den pædagogiske udvikling og drift af skolen og skal være med til at sikre kvalitet, faglighed og trivsel i hele organisationen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte personaleledelse, faglig sparring, skemalægning og daglig koordinering – og du vil blive inddraget i både strategiske og praktiske beslutninger. Vi er et ny sammensat team og du vil derfor kunne være med til at tænke ind i fordeling og prioritering af ledelsesopgaverne.
Vi lægger vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteamet og ønsker en viceskoleleder, som vil tage medejerskab og bidrage aktivt til videreudviklingen af Samsø Skole som en lærende organisation med høj social kapital.
Tiltrædelse: 1. november 2025 eller efter aftale.
Vi forventer af dig
- at du har lærerfaglig baggrund og gerne erfaring med skoleledelse
- at du er tydelig, nærværende og relationskompetent i din ledelsesstil
- at du har lyst til at arbejde i en mindre organisation med tæt samarbejde og korte beslutningsveje
- at du er stærk i organisering og struktur, og samtidig har blik for det hele barn og det gode arbejdsmiljø
- at du kan bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften
- at du har lyst til at være med i og præge et forpligtende og udviklingsorienteret fællesskab
- en unik arbejdsplads med ca. 225 elever og ca. 55 ansatte på hele skolen
- et velfungerende ledelsesteam med høj grad af samarbejde og sparring
- engagerede kollegaer og en skolekultur præget af åbenhed, humor og fleksibilitet
- mulighed for at præge skolens udvikling og ledelsesstruktur
- en stilling med både pædagogiske, administrative og organisatoriske opgaver
- en ø fyldt med fællesskab, natur og livskvalitet
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Om os
Samsø Skole er en folkeskole med elever fra 0.–9. klasse, SFO og klubtilbud, Kompetence center og Oasen. Vi er en enhed med tæt samarbejde på tværs af afdelinger, og vi har fokus på både faglighed, trivsel og fællesskab.
Vi arbejder målrettet med inkluderende læringsmiljøer, børns deltagelsesmuligheder og tværfagligt samarbejde.
Du kan læse mere om os på: www.samsoeskole.aula.dk
Flere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Christian Nørregaard på mail aucn@samsoe.dk, eller tlf. 22337242
Ansøgningsfrist
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest før ansættelse.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 3. september 2025 kl. 23.59
Første samtale: mandag den 8. september 2025
Evt. anden samtale: torsdag den 11. september 2025
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Samsø Skole, Marsk Stigs Vej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f917367f-cee5-4ebc-99c3-265661d53a01