Børnehaven Rumlepotten søger en madglad køkkenmedarbejder, der vil være med til at udvikle vores madkultur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du glad for at lave mad, og vil du inspirere børn og voksne til at lade madglæde og madmod spire i hverdagen?

 

Vi søger en fagligt kompetent medarbejder, der 30 timer om ugen skal lave smagfuld og varieret mad til vores 60 dejlige børnehavebørn på fuld kost og frugtordning.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt.

Vi leder efter dig, der har sans for kvalitet, er initiativrig, har overblik og kan tage styring i et køkken. Vi kan til gengæld tilbyde madglade børn og voksne og en omskiftelig hverdag fuld af smil og leg.

Vores åbne køkken, der er placeret centralt i huset, udgør Rumlepottens hjerte og danner et vigtigt grundlag for vores måltidspædagogik og læringsmiljø. Her kan børnene se, dufte, smage og nogle gange deltage i madlavningen. Maden bliver lavet fra bunden med brug af årstidens økologiske og lokale råvarer fra Samsø.

 

Vi søger en medarbejder, som

  • Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for køkkenbranchen.
  • Kan udarbejde varierende og spændende ugentlige kost- og madplaner med brug af Samsøs gode råvarer.
  • Kan stå for varebestilling og indkøb, og arbejde ud fra et budget.
  • Kan lave sund og nærende mad fra bunden med godt brændstof til aktive børn.
  • Kan udføre egenkontrol, opvask og rengøring af køkkenet, så vi fortsat holder en høj hygiejnestandard.
  • Er fagligt velfunderet i forhold til sund, varierede og ernæringsrigtigt kost til børn.
  • Trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kolleger.
  • Har kendskab til institutionslivet, er fleksibel og kan arbejde i en omskiftelig hverdag.
  • Har et positivt menneskesyn, er nærværende og har tillid til andre.
  • Er indstillet på at samarbejde om at videreudvikle Rumlepottens madkultur.
  • Kan inddrage både børn og voksne i hverdagen, og er åben for nye ideer fra forældre og personale.

 

Børnehaven Rumlepotten er en kommunal børnehave for 3-6-årige, i Tranebjerg. Vi har 3 stuer og en pavillon med i alt 60 børn. Vi bestræber os på at møde alle med nysgerrighed og en livsglæde, der skaber positivitet. Vi vægter åbenhed og ærlighed i samarbejdet – også blandt kolleger.

Du vil blive ansat som en del af Samsø Køkken, der – udover at lave mad til børnene i Rumlepotten – laver mad til beboerne på plejecenter Kildemosen og mange af øens hjemmeboende ældre. Din dagligdag vil dog udelukkende være i Rumlepotten.

Som ansat i Samsø Køkken får du et fagligt fællesskab, sparring og støtte fra dine køkkenfaglige kollegaer i Samsø Køkken, ligesom du vil få adgang til relevante kurser- og udviklingstiltag inden for kost og ernæring.

 

Lyder det som noget du kan se dig selv i, så hører vi meget gerne fra dig.

 

Ansøgningsfrist 27. juni 2023. Da vi holder løbende ansættelsessamtaler, kan du med fordel sende din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Lynelle Poulsen, leder af Samsø Køkken på 25208833 eller Kate Svale, leder af børnehaven Rumlepotten på 40806678

 

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

 

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6cb84ff8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Samsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6cb84ff8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844148

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet