Danskerne bruger døren aktivt i boligindretningen

Profilbillede
dato

De seneste to år er salget af fyldningsdøre hos Outrup Vinduer & Døre steget med godt syv procent. Det skyldes ikke alene en vækst i virksomheden, men også at danskerne i stigende grad bruger hjemmets døre som en aktiv del af indretningen. Derfor skruer vinduesproducenten nu op for design- og tilvalgsmuligheder, så danskerne kan få udsigt til mere med boligens døre.

Efterspørgslen på skræddersyede dørløsninger er stigende. Det oplever man lige nu hos Outrup Vinduer & Døre, der i mere end 50 år har solgt specialproducerede vindues- og dørløsninger til boligejere i hele landet.

Virksomhedens salg af fyldningsdøre er nemlig de seneste to år steget med godt syv procent, og det skyldes ikke alene, at virksomheden har taget markedsandele, men også at danskerne i stigende grad stiller krav til boligens døre:

"Vi har de seneste år oplevet en stigning i salget af vores fyldningsdøre, og det skyldes blandt andet, at danskerne er blevet mere bevidste om, at en dør ikke bare er en praktisk funktion i hjemmet, men faktisk også kan bruges som en aktiv spiller i boligindretningen," forklarer Outrup Vinduer & Døres salgschef, Jan Kampman.

Den stigende efterspørgsel på mere inspirerende døre er en udvikling, som Outrup Vinduer & Døre især mærker, da virksomheden – i stedet for blot at producere standardløsninger – i mange år har differentieret sig ved netop de skræddersyede dørløsninger. Det vil sige, at man hos vindues- og dørproducenten kan levere mange af de udskæringer, farver og mål, som der bliver efterspurgt.

"Vi har i mange år været kendt for vores ekstremt høje grad af fleksibilitet og kompleksitet i forhold til de løsninger, vi kan levere. Og det er et område, vi gerne vil fortsætte med at fokusere på. Derfor har vi netop valgt at udvide vores produktsortiment, så man nu i endnu højere grad får design- og tilvalgsmuligheder, når man køber vores døre," fortæller Jan Kampman og fortsætter:

"Og her har vi foruden udtryk også lagt stor vægt på convenience forbundet med dørene. Det betyder blandt andet, at vi har etableret et samarbejde med Siegenia/KFV, som udvikler smarte systemer til hjemmet, så alle vores døre fremadrettet for eksempel kan tilbydes med lås, der har integreret fingerscanner. På den måde bidrager vores døre ikke kun til et flot design, men gør også hverdagen nemmere for boligejerne, mens sikringen i låsen er markant bedre."

Som et led i Outrups fokus på at udvikle dørtilbuddet til danske boligejere har virksomheden desuden etableret et helt nyt dørunivers, som har til formål at inspirere boligejere til, hvordan man kan skabe sin personlige dør.

Kilde: Outrup Vinduer & Døre