BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nyuddannet inden for økonomi, og søger du en unik mulighed for at starte din karriere? Samsø Kommune søger en engageret og talentfuld økonomikonsulent til vores dynamiske økonomifunktion. Dette er din chance for at komme godt i gang med din karriere og arbejde tæt sammen med og lære af vores erfarne økonomichef Alexander Janz og tre dygtige økonomikonsulentkolleger.
Hvorfor Samsø Kommune?
Samsø Kommune tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling. Her er du tæt på opgaverne og har mulighed for at gøre en reel forskel for Samsøs borgere. Arbejdsmiljøet er præget af samarbejde og sparring i teamet, hvor vi værdsætter hver enkelts bidrag. Samsø Kommune er således oplagt for dig, der kommer direkte fra en uddannelse og brænder for at komme ud i virkeligheden og vise dine kompetencer.
Din rolle:
Som økonomikonsulent vil dine primære arbejdsopgaver omfatte økonomistyring af Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen, samt rapportering af tværgående ledelsesinformation og betjening af det politiske niveau.
Dine opgaver vil inkludere:
- Månedlig budgetopfølgning af forvaltningens afdelinger
- Udarbejdelse af budget- og regnskabsmateriale
- Kvalitetssikring af dagsordensager til det politiske niveau
- Løbende kontakt og rådgivning til lederne i økonomiske anliggender
- Tilpasning i økonomisystemer og ansvar for statslige tilskudsordninger
- Analyser og projektregnskaber
Hvem er du?
Vi søger en nyuddannet med en relevant økonomisk uddannelse (fx cand. oecon., cand. merc. eller lignende). Det er ikke et krav, at du har en kandidatgrad; en relevant bachelorgrad vil også være fint. Det er heller ikke et krav, at du har erfaring; vi tilbyder oplæring og støtte, så du hurtigt kommer godt i gang. Du bør være dygtig til at arbejde med regneark, IT-systemer og have analytiske evner. Det er vigtigt, at du kan kommunikere godt, skabe tillidsfulde relationer og arbejde både selvstændigt og som del af et team. Og så er det vigtigt, at du er videbegærlig: vi er en lille kommune, og du kommer derfor bredt rundt i og lærer rigtig mange hjørner af den kommunale økonomi at kende.
Hvad tilbyder vi?
- En spændende hverdag med varierende opgaver og udfordringer
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs af fagområde
- Fleksibilitet i arbejdstiden og mulighed for hjemmearbejde
- Et job i en kommune, hvor du vil møde mange forskellige fagligheder og få en bred erfaring
Samsø Kommune som arbejdsplads:
Samsø er en kommune i rivende udvikling, kendt for sine smukke naturoplevelser og innovative samfund. Vi er en eftertragtet turistdestination, men også et sted med gode levevilkår for både børn og voksne. Vores arbejdskultur er præget af positivitet, dynamik og humor, og vi tilbyder en uformel atmosfære med høje faglige ambitioner.
Mange af vores medarbejdere i kommunen vælger at flytte til øen, men du kan også sagtens blive boende på fastlandet og passe dit arbejde i Samsø Kommune. Der er færge både fra Aarhus og Hou, og rejsetiden kan bruges som arbejdstid. Vi tilbyder dog også en vis fleksibilitet if. til placeringen af arbejdstiden, og der er således rig mulighed for at aftale hjemmearbejde.
Vil du vide mere om Samsø, så læs mere her: https://tidtilsamsoe.dk/.
Du kan også læse og se mere om livet på Samsø på:
Instragram: https://www.instagram.com/tidtilsamsoe/
Facebook: https://www.facebook.com/tidtilsamsoe
Og ellers kan du jo bruge sommerferien på at tjekke Samsø ud, når øen er allersmukkest i sommervarmen.
Sådan søger du:
Send din ansøgning og CV til os og bliv en del af et dedikeret team, hvor du kan starte din karriere inden for økonomistyring og samtidig gøre en forskel for Samsøs borgere. Ansøgning indsendes via Samsø Kommunes hjemmeside.
Vil du vide mere:
Mercuri Urval hjælper os med at finde den rette kandidat. Du er således velkommen til at ringe til chefkonsulent hos Mercuri Urval Carsten Gløvermose Nielsen på 3025 9801 for en fortrolig samtale. Økonomichef Alexander Janz kan også kontaktes på tlf. 3010 5509.
Vil du vide lidt mere om, hvordan det er at være ung og blive ansat i Samsø, så kontakt økonomikonsulent Frederik Holm Egdal på tlf. 2392 9402. Du kan finde Frederik på LinkedIn her: https://www.linkedin.com/in/frederik-holm-egdal-bbaa5040/
Du kan også kontakt Kommunikations- og bosætningskonsulent Mia Glud Flytkjær på tlf. 2520 8849. Du kan finde Mia på LinkedIn her: https://www.linkedin.com/in/mia-glud-flytkjær/
Praktisk info:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 16. august kl. 10:00, og samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35. Ansættelse forventes fra 1. oktober 2024, men kan og vil du gerne starte tidligere, finder vi nok en løsning på det
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=defe592a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078203