Hvad er det bedste ved at bo i Samsø - med dine ord?
“Vi er kun liiiiige flyttet hertil, og er blevet taget imod med åbne arme, morskab og kærlige ord. Det er så skønt. Vi har boet i Skotland i 32 år, men ønskede et helt nyt kapitel, så har slået os ned i Besser. Her åbner jeg galleri og officin, og min mand sit lyd- samt fotografistudie, samt alle de mange andre mange kreative ting samt sportsgrene, han har gang i. Gilles, min franske mand, og jeg valgte Samsø på grund af naturen, øens grønne omstilling, den centrale beliggenhed mellem Jylland og Sjælland, samt ønsket om et roligt liv med fuglesang, bølgeskvulp og fællesskab. I Besser har vi fundet det perfekte hus med både bolig og masser af værkstedsplads til galleri og officin.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Samsø til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Find din egen lille yndlingsstrand eller specielle plet i naturen, og nævn den ikke til nogen. Et lille hemmeligt sted, hvor der er plads til dybe tanker og ro i sjælen.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Man kalder mig både excentrisk, kreativ, fræk og rar.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Bowie, vores Border collie/kelpie, David Bowies musik og jazz, lyrik, podcasts, gåture langs strand, meditation samt at trykke noget meningsfyldt og skægt i mit officin.”
Hvem i Samsø vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Tak til vores vidunderlige naboer i Besser for den hjertelige velkomst.”