Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov og vil du gerne arbejde i et tæt team om netop de børns udvikling?
Vores kollega har fået et lederjob her på øen og derfor skal vi have et nyt ansigt ind i vores nye afdeling. Oasen er en afdeling på Samsø Skole der tilbyder specialpædagogisk bistand. Vi er et helhedstilbud til børn i den skolepligtige alder, hvilket betyder at Oasen tilbyder undervisning, støtte, og personlig udvikling til børn, som har behov for støtte i både undervisning og fritidssituationer. Elevgruppen er primært børn i indskolingen, men vi har også ældre elever om eftermiddagen som et specialpædagogisk fritidstilbud. Oasen er en del af Samsø Skole og startede i sommeren 2024 i midlertidige lokale, men fik i påsken 2025 vores permanente nye lokaler.
Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til en stilling med varierende arbejdstider, men primært eftermiddage. I stillingen har du kontakt til hele børnegruppen men vil også blive kontaktperson for en enkelt elev selv, med ansvaret for bl.a. forældresamarbejdet og barnets overordnede mål og udvikling.
Vi søger en medarbejder som har erfaring med specialpædagogisk arbejde og kan bidrage til udviklingen af vores nye afdeling og team. Vi har et tæt samarbejde i teamet hvor alle hjælper hinanden og vi har et tæt samarbejde med PPR om løbende udvikling.
Har du lyst til at høre mere så kontakt Skoleleder Bob Bohlbro for rundvisning og spørgsmål.
Stillingen er en fast stilling på 30 timer med start 1. juli eller tidligere.
Ansøgningsfrist d. 30. maj. Samtaler og ansættelse løbende.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Samsø Skole, Marsk Stigs Vej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/794cc791-8685-4c40-900a-7164eb88182d