BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogisk leder til Samsø Børnehus
Drømmer du om natur, nærvær og dygtige medarbejdere? Så søg stillingen som pædagogisk leder i Samsø Børnehus. Vi søger en fagligt stærk og engageret leder med hjertet på rette sted til at stå i spidsen for vores naturbørnehave.
Samsø Børnehus er en privat børnehave med plads til 45 børn. Vi er 7 fastansatte og sammen med forældre, og en engageret bestyrelse, skaber vi et rummeligt hus og en dejlig hverdag, hvor børn kan vokse som mennesker.
Om Samsø Børnehus:
Du finder os i den lille landsby Onsbjerg på Samsø, midt på øen tæt på skov og strand.
Huset er en tidligere skole, med gymnastiksal, skolegård og en stor have med legeplads og frugthave.
I det daglige pædagogiske arbejde bruger vi aktivt naturen og vores nærmiljø, f.eks. er alle børn på en ugentlig udflugt, hvor der bestiges bakker, udforskes marker og fanges krabber i havet. I Børnehuset har vi fokus på det gode børneliv. Det enkelte barn bliver mødt i øjenhøjde med tryghed og omsorg. Det giver grobund for en udviklende og lærerig hverdag, der er præget af leg og alsidighed. Vi har mange hyggelige traditioner, bl.a. en naturuge, hvor vi flytter børnehaven ud i naturen, laver bål, slår telte op og fisker ved stranden.
Vi har vores egen støtteforening, som blandt andet arbejder for at skaffe midler til oplevelser for børnene, og til driften af vores bus ”Buster”, som kører os rundt på øen.
Se glimt fra vores hverdag på vores side på Facebook og Instagram.
Vores nye leder:
er pædagogisk uddannet og har en lederuddannelse eller lysten til at uddanne sig.
er synlig og tilgængelig i det daglige pædagogiske arbejde, og inddrager og anerkender personalet.
trives i, at arbejdstiden deles mellem ledelsesmæssige opgaver, tid blandt børnene og forældrekontakt.
finder glæde ved udelivet, og har måske kompetencer, der kan styrke vores naturbørnehave.
kan sikre en god og tydelig kommunikation i dagligdagen - også digitalt - internt og med vores samarbejdspartnere.
vil opretholde og udvikle et godt arbejdsmiljø, samt inspirerer til pædagogiske udvikling.
har lyst til at stå i spidsen for en privat institution med de ledelsesopgaver det medfører af pædagogisk og administrativ karakter.
Hos os finder du:
En spændende lederstilling med mulighed for at fordybe dig i det pædagogiske arbejde og præge husets retning.
En dagligdag, hvor nøgleordene i vores lille ø-samfund er nærhed og gode relationer.
En sammentømret og velfungerende personalegruppe med plads til forskellighed og lyst til udvikling.
En dagligdag med glade børn og voksne, som tager ejerskab for huset og drager omsorg for hinanden.
Et alsidigt arbejdsliv, der veksler mellem kontortid og pædagogisk praksis.
Et tæt samarbejde med en engageret bestyrelse.
Et stærkt og velfungerende samarbejde med Samsø Kommune, sundhedsplejersken, PPR Skanderborg, Samsø kommunale dagpleje og børnehave samt skolerne på Samsø.
Samsø Børnehus er en selvejende institution med privat drift og overenskomst med LDD - Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, FOA og BUPL.
Den rette kandidat:
Vi er meget imødekommende overfor personer, som passer delvist til profilen, men også har andre kompetencer med i bagagen. Vi bestræber os på at tilpasse arbejdsopgaverne til de kompetencer, du kommer med.
Om at bo på Samsø:
Samsø kendes på en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle ø-stemning. Har du lyst til at høre mere om at bo og leve på Samsø, har du mulighed for at få en snak med Samsø Kommunes bosætningskonsulent, Mia Flytkjær på aumifl@samsoe.dk eller tlf. 2520 8849.
Du kan også besøge hjemmesiden tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe.
Løn:
Forhandles efter overenskomst med LDD.
Det praktiske:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Du vil af og til opleve aftenarbejde og enkelte weekendarrangementer.
Forventet opstart 1. januar 2024, men vi er fleksible for den rette ansøger.
Arbejdssted er Samsø Børnehus, Tanderupvej 15, Samsø.
Ansøgningsfrist den 6. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41 fra d. 11-13/10.
CV, uddannelsespapirer, udtalelser og andre relevante papirer bedes vedhæftes sammen med din ansøgning og sendes på mail til samsoeboernehusbestyrelse@gmail.com
Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge os, kan du kontakte bestyrelsens forperson, Bonnie Schmotz på samsoeboernehusbestyrelse@gmail.com
www.samsobornehus.dk
www.tidtilsamsoe.dk
Samsø Børnehus
Tanderupvej 15, 8305 Samsø
Ansøgningsfrist:
6. oktober 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SAMSØ BØRNEHUS, Tanderupvej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913488