Elsker du at lege, være tæt på børn – og nyde naturen året rundt?
Samsø Børnehus søger en pædagogmedhjælper på 32 timer til en fast stilling med start 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Hos os får du en hverdag fyldt med leg, grin og oplevelser – både på legepladsen, i skoven, på stranden og i alt slags vejr. Vi er en naturbørnehave, og udeliv er en helt naturlig del af vores pædagogiske arbejde.
Din rolle
Du bliver en vigtig del af stuen med de ældste børn, hvor du sammen med tre faste voksne skaber trygge, sjove og udviklende rammer. Vi leder efter dig, der:
- Kan give børnene struktur og overskuelighed gennem piktogrammer og tydelige rammer
- Har lyst til at lege, skabe nye lege og være en aktiv del af børnenes fællesskaber
- Kan guide børnene i deres sociale samspil og hjælpe dem til at lykkes med venskaber
- Gerne har viden om natur og kan tage den med ind i hverdagen
Samsø Børnehus ligger midt på Samsø – omgivet af skov, strand og marker. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor børn mødes med respekt, nærvær og glæde.
Her får du kolleger, der brænder for fællesskab, kreativitet og natur – og hvor vi sammen finder på aktiviteter, projekter og sjove lege, der styrker børns udvikling.
Vi er ude hver dag, året rundt – så du skal elske at mærke vinden i håret, solen i ansigtet og mudderet under støvlerne.
Vi tilbyder
- En fast stilling på 32 timer pr. uge
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- En børnehave med plads til fantasi, kreativitet og masser af grin
- Start 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Indsend din ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist: 10. september 2025 – vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kate Svale på 40806678.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Samsø Børnehus, Tanderupvej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/34ce29eb-7e59-4be7-8f49-1f66633cf81a