”Børn gør det så godt som de kan, hvis de får rammerne til det”. Det tror vi på og derfor arbejder vi for at skabe gode rammer for gode børneliv, hver dag. Er du passioneret for arbejdet med børn? Har du erfaring og lyst til at have et arbejdsliv hvor børn i skolealderen er omdrejningspunktet, er vi lige stedet for dig.
Samsø Skole er en skole med stort fokus på fællesskab, tæt samarbejde mellem SFO, klubber og skolens lærere. I 2022 flyttede vi ind i nye rammer og har sammen skabt en ny skole – vi glæder os til at udvikle den videre sammen med dig.
Vi søger en pædagogmedhjælper, som er stærk i relationsarbejdet med børn og som kan indgå i fritidsaktiviteter for både børn i SFO (0.-3. klasse) og Juniorklub (4.-6. klasse). Hvis du har sportslige, musiske eller kreative evner er der stor mulighed for at sætte dette i spil.
Vi bor på en dejlig ø, hvor der er rig mulighed for både natur-, sports- og kulturoplevelser. Vi vægter i høj grad udelivet og benytter lokalområdet i vores hverdag.
Hvem er vi?
Vores motto er "Samsø skole – skolen for alle". Vi er, som øens eneste folkeskole, et samlingspunkt for øens borgere og lokalsamfund. Vi har fire afdelinger, som arbejder tæt sammen om at skabe gode børneliv: almen undervisning, specialundervisning (Kompetencecenteret) og Fritid (SFO og klubber) og Oasen (helhedstilbud). Vi har cirka 250 elever og 55 medarbejdere.
Vores fritidsafdeling ligger nr. 2 i Danmark over mest tilfredse forældre, og det skyldes et stærkt samarbejde med forældrene og stor variation i aktiviteterne for børnene – både i hverdagen, men også brug af festivalpladsen, forårsshow, samba-optog på øen og meget mere. Vi hører til i samme lokaler som skolen og derfor arbejder vi også meget tæt sammen med skoleafdelingerne, både almen og specialafdelingen.
Stillingerne
Stillingen er et barselsvikariat på 25 timer som udgangspunkt, med mulighed for at få flere timer.
Vi ønsker at alle potentielle kandidater kontakter skolen (telefonisk eller besøg) inden ansøgning og hører mere om stillingen.
Kontakt fritidsleder Rikke Vilhelmsen på tlf. nr. 51377197 eller mail: aurl@samsoe.dk
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn. Børne- og straffeattester indhentes.
Ansættelse 1. september
Ansøgningsfrist søndag d.8. juni 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 25/26
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Samsø Skole,SFO, Marsk Stigs Vej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/91799e4a-5f7c-4ca4-820a-284d97713e67