BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Samsø er inde i en spændende udvikling – og vi har travlt i Teknik og Miljø. Vi har brug for en handlekraftig projektmedarbejder, der kan hjælpe med at små og store planopgaver kan realiseres og gøre Samsø til et endnu bedre sted at være.
Vi søger en fleksibel og engageret kollega, og kan tilbyde en 37 timers stilling med spændende og varierede arbejdsopgaver.
Om jobbet
Du skal først og fremmest løse konkrete plan- og tegningsopgaver, særligt i Tranebjerg og området omkring øens folkeskole, hvor der aktuelt er mange projekter i gang. Projekterne spænder bredt mellem rekreative arealer, byrum og udendørs bevægelse- og læringsmiljøer.
Arbejdet foregår i tæt dialog med brugerne og vi har særligt fokus på, at der skabes den rigtige sammenhængskraft mellem de forskellige projekter.
Afhængig af dine kompetencer, kan du også bidrage til andre små og store projekter som Samsø Kommune sætter i søen på planlægnings- eller naturforvaltningsområdet.
I det daglige skal du arbejde tæt sammen med de øvrige kolleger i Teknik og Miljø, og på tværs i Teknisk forvaltning.
Vi forventer af dig
At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
At du har en relevant uddannelse eller erfaring på området
At du har en analytisk tilgang og gode evner til at formidle i tale og på skrift
At du har stærke kompetencer i AutoCAD og Adobe-pakken, og erfaring med anvendelse af GIS
At du er en dygtig formgiver med øje for bykvalitet, og har interesse for kulturmiljøer i udviklingen af projekter
At du har erfaring med projektdeltagelse / projektledelse, og gerne viden om borgerinddragende processer
Vi tilbyder dig
En vigtig og meningsfuld funktion på Samsø som vil bidrage væsentligt til planlægningen og de fysiske rammer på øen
Stor fleksibilitet og ansvar for styring af egen arbejdsdag
En afvekslende hverdag med mange forskellige typer opgaver
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Søtofte 10, 8305 Samsø.
Ansættelsesstart er 1. januar 2024 eller så hurtigt som muligt.
Stillingen er på 37 timer. Omfanget kan evt. justeres efter ønske.
Samtaler forventes afholdt den 28. november 2023.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling til og med 31.12.2024, dog med mulighed for forlængelse.
Flere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Thomas Thode (T: 2545 4158) eller afdelingsleder Sune Petersen (T: 3010 5462).
Link til egen hjemmeside:
Du kan læse mere om os på www.samsoe.dk
Ansøgningsfrist
23.11.2023
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Samsø? Se mere på https://www.samsoe.dk/flyt-til-samsoe
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6d11ce26)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938141