BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Job på Samsø inden for Medical Device med ansvar for kliniske evalueringer
Er du god til at forenkle komplekse tekster? Forstår du vigtigheden af, at vi alle opfatter tingene ens? Skal der mere til end ISO og CE-mærkning for at give dig sved på panden? Og holder du af godt kollegaskab, smuk natur og en lækker frokostordning? Så er du sandsynligvis lige den specialist, vi står og mangler på Samsø.
Som Regulatory Specialist vil du få ansvar for indsamling af data fra virksomhedens projekter og sikring af tilgængelighed af produktdokumentation. Derudover vil du stå for at kordinere kliniske evalueringer og administrere den juridiske afdelings arbejde. Stillingen er nyoprettet, og du får stor indflydelse på, hvordan den udvikles i forhold til ExamVisions mange komplekse problemstillinger og samarbejdsflader, både internt og eksternt.
Vi er i en spændende udviklingsfase og har brug for en, der trives i en dynamisk hverdag. Hos ExamVision arbejder vi værdibaseret med bidrag fra alle for at skabe et stærkt fællesskab og en engageret kultur. Du vil dagligt arbejde sammen med mange forskellige afdelinger, så det er vigtigt, at du trives med tværfagligt samarbejde og sætter pris på både faglighed og godt kollegaskab.
ExamVision er placeret på Samsø, og vi har gode erfaringer med balanceret blanding af online arbejde og fysisk tilstedeværelse.
Om Legal & Compliance
Vi står over for nye udfordringer inden for internationale medicinske reguleringer og arbejder energisk for at sikre, at ExamVisions produkter forbliver de mest eftertragtede inden for medicinske lupbriller. Vi er et stærkt team med høj faglig kompetence og mange års erfaring. Vi søger en dynamisk og selvstændig person, der kan bidrage til vores fortsatte succes.
Du vil blive indplaceret i CEO-staben med direkte reference til Head of Legal & Compliance, Ole Anker Aagaard.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver:
- Koordinering af interne udviklingsaktiviteter og projekter
- Sikring af fremdrift og publicering af projektresultater (vi bruger Monday.com)
- Understøttelse af tværorganisatoriske aktiviteter i samarbejde med øvrige afdelinger
- Udvikling og vedligeholdelse af medicinsk produktdokumentation i overensstemmelse med internationale standarder
- Samarbejde med partnere, leverandører og forhandlere for at sikre relevant dokumentation
- Indsamling, vedligeholdelse og opdatering af kliniske evalueringsdokumenter
- Sikre, at produktdokumentationen er komplet og korrekt, i tæt samarbejde med Product Management
- Organisering og håndtering af opgaver og forespørgsler i afdelingen
- Ansvarlig for mødeaktiviteter, herunder planlægning og dokumentation
- Deltage i tværorganisatoriske koordineringsaktiviteter på vegne af staben.
Vi leder efter en kandidat med:
- Relevant uddannelse eller erfaring inden for medicin, jura, sundhedsteknologi eller lignende
- Erfaring med regulatoriske anliggender (ISO 13485, MDR og GDPR)
- Fremragende kommunikative evner, især på engelsk
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage initiativ
- Stærke administrative og organisatoriske færdigheder.
Du skal være tryg ved:
- At fungere som bindeled, når en kollega har brug for ekstern ekspertassistance
- At sparre med kolleger uden samme indsigt som dig
- 20-30 internationale rejsedage efter din egen selvstændig tilrettelæggelse
- At præsentere virksomheden inden for dit felt
- At formidle komplekst stof på en forståelig måde på forskellige niveauer
- At opbygge og justere dokumentationssystemer og projektledelsesplatforme.
Interesseret?
Er du klar til at blive en del af vores dynamiske team og hjælpe os med at skabe de mest eftertragtede medicinske lupbriller på Samsø?
Så send din ansøgning snarest muligt og senest den 25. september 2024 til job@examvision.com.
Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Head of Legal & Compliance, Ole Anker Aagaard, på tel. 2033 5074.
Se jobannoncen på vores hjemmeside:
Dansk version: https://examvision.com/career/regulatory-specialist/
Engelsk version: https://examvision.com/career/regulatory-specialist-eng/
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. På forhånd tak!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
EXAM VISION ApS, Industrivej, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090905