Samsø Kommune: Familieafdelingen søger to socialrådgivere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at prøve noget, der både er nyt, udfordrende og helt unikt? I så fald skal du med til Samsø!
Vi har i øjeblikket hele to ledige stillinger - og vi er så klar til at tage imod dig. Vi har en midlertidig stilling fra 1.10.23 eller senere til 1.5.2026, som er en opnormering på grund af et stigende sagstal og vi har et barselsvikariat fra 1.10.23 eller senere til 1.5.24. Begge stillinger er 37 timer

Hos os har det længe været "Børnene Først", men nu har vi også vendt os mod Barnets Lov, som vi i det næste år skal implementere sammen med Socialstyrelsen, da vi har fået projektmidler til implementering. Det betyder, at du hos os vil blive ekstra godt klædt på, da vi har Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og VISO med på sidelinjen i processen, ligesom vi har fuld knald på kurser, uddannelse, workshops og temadage. Sammen med Barnets Lov implementerer vi Trivselslinealen i et nyt onlineformat på tværs i organisationen, og vi fremtidssikrer vores tværfaglige samarbejdsaftale til de nye faglige krav og processer.
Parallelt med implementeringen skal vi kvalificere vores arbejde med udarbejdelse af et helt nyt administrationsgrundlag og servicestandarder, og vi skal sammen med vores politiske udvalg formulere børnesyn og børnepolitik.
Det kan du godt glæde dig til.

Du kan også glæde dig til første runde med Ungeprofilundersøgelsen, til dialogbaserede underretningsmøder og statusmøder, til makkerskab og administrative pusterum, hvor din makker har din ryg og tager din telefon. Du kan se frem til høj kvalitet i anbringelserne og til en afdeling, der stiller krav om at vi er ordentlige ved hinanden og omgås vores borgere med respekt og nysgerrighed på deres måde at være i verden på.
Vi vil have, at du lærer dine familier rigtig godt at kende og at du tør være i en betydningsfuld relation til de børn og unge, du får ansvaret for. Vi praler i øvrigt lidt af, at vi ikke har én eneste familie, der ikke vil samarbejde med os og vi er ret stolte af, at familierne og vi lykkes med det, vi kalder håndholdt sagsbehandling, hvor vi målretter indsatser til det enkelte barns behov. Vi har åbne døre, både fysisk og mentalt, og det sker, at en borger kommer til kaffesnak, fordi det er lige det, der skal til for at gå styrket hjem og være lidt mere forælder. Vores værdisæt er ordentlighed, tydelighed, respekt og investering i mennesker. Fagligt arbejder vi selvfølgelig med mentalisering og vi er ved at være ret skarpe til at forstå og anvende den neuroaffektive tilgang, som vi deler med vores udførere og leverandører.

Som kolleger styrker vi os i høj grad på hinanden og vi læner os rigtig meget op ad hinandens faglighed og forskelligheder og en helt overordnet god stemning og energi i afdelingen. Vi kan ægte lide hinandens selskab og vi har også sociale aktiviteter uden for arbejdstiden. Du får tilgængelig og nærværende ledelse på alle niveauer og ikke mindst stor egenkompetence.

Vi vil gerne have nye kolleger, der har erfaring fra børn- og ungeområdet, da vi har opgaver, der kalder på dygtighed og at man kan arbejde selvstændigt i fællesskabet.  Borgerne har brug for, at vi drifter stabilt samtidig med, vi lærer nyt og udvikler os selv og afdelingen.
Hos os har vi for længe siden taget hul på flere elementer i Barnets Lov, da vi allerede har én indgang, ingen intenderede rådgiverskift, to rådgivere på de svære opgaver, og en opgaveportefølje, der strækker sig fra forebyggelse til efterværn, også for børn og unge med funktionsnedsættelser.

De fleste af os pendler fra Jylland og vi har tilrettelagt vores drift og mødetid efter færgernes sejltider. Vi har generelt i Samsø Kommune rigtig gode muligheder for at arbejde både hjemme og på færgerne og hele organisationen har fokus på at balancere arbejdsliv og privatliv. I Familieafdelingen har vi også svære opgaver, der kræver at vi både går den ekstra mil og passer særligt godt på hinanden. Det er vigtigt for os at vi både kan levere en stærk indsats med høj arbejdsmoral og gå hjem med en tilfredshed i kroppen og mod på dagen i morgen.

Du har mulighed for at komme og få en snak med nogle af os, inden du søger stillingen. Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du besøger os på Samsø, men vi inviterer også til "Kom og mød din ny kollega" på Dok1 i Århus mandag d. 18.9.23 kl. 15.00, hvor vi vil fortælle lidt om afdelingen og os selv, samt svare på afklarende spørgsmål, inden du sender din ansøgning. Der er tilmelding hertil senest d. 17.9. på sms til 25208802 eller mail på aubmj@samsoe.dk
Du er selvfølgelig også mere end velkommen til blot at ringe til en af os og høre mere.

Samsø er et velfungerende lokalsamfund, hvor livet i de 22 landsbyer leves året rundt – også når turistsæsonen er ovre, og roen sænker sig over øen. Samsø byder bl.a. på fællesskab, et stærkt forenings- og kulturliv, unik naturrigdom - og ikke mindst en spændende, ledig stilling i Familieafdelingen.
Hvis du har lyst til at høre mere om at bo og leve på skønne Samsø har du mulighed for at få en snak med vores bosætningskonsulent for at høre mere om livet på Samsø og muligheder for bolig.
Du kan desuden finde nyttig information på Samsø Kommunes hjemmeside www.samsoe.dk/flyt-til-samsoe. På www.samsoe.dk/boliger kan du se en oversigt over øens prøveboliger, som stilles til rådighed af privatpersoner på Samsø for en begrænset periode.
Samsø Kommune har røgfri arbejdstid fra sommeren 23.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den vi ansætter.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening

Du kan få nærmere oplysning om stillingen hos socialrådgiver Anne Skole Mikkelsen på telefon 51445953 og socialrådgiver Christina Johansen på 22495388 eller leder af afdelingen, Birthe Møller Johansen på 25208802.

Ansøgningsfrist til stillingen er 21. september 2023 kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 25. september 2023.


Der søges online på Samsø Kommunes hjemmeside.
Husk, at vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

 

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=afc5d968)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Samsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=afc5d968&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906218

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet