BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieafdelingen søger en socialrådgiver på 37 timer til midlertidig toårig stilling
Er du klar til at prøve noget, der både er nyt, udfordrende og helt unikt? I så fald skal du med til Samsø!
Vi har en midlertidig stilling ledig. Stillingen løber frem til 31.4.2026, med mulighed for, at den efterfølgende bliver fast.
Hos os har det længe været "Børnene Først", men nu er vi ved at være klar til Barnets Lov. Vi er en af de kommuner, der har fået imødekommet ansøgning om projektmidler til implementering, så hos os vil du blive ekstra godt klædt på, da vi har Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og VISO med på sidelinjen i processen, ligesom vi er i gang med kurser, uddannelse, workshops og temadage. I løbet af 2024 implementerer vi Trivselslinealen i et nyt onlineformat på tværs i organisationen, og vi fremtidssikrer vores tværfaglige samarbejdsaftale til de nye faglige krav og processer.
Parallelt med implementeringen skal vi kvalificere vores arbejde med udarbejdelse af et helt nyt administrationsgrundlag og servicestandarder, og vi skal sammen med vores politikere formulere børnesyn og børnepolitik.
Det kan du godt glæde dig til.
Du kan også glæde dig til en forvaltning, der sammen med vores politikere lyser på det gode ungeliv med mange nye initiativer. Vi har netop afviklet vores første Ungeprofilundersøgelse, som er datagrundlag for at optimere vores tilbud til øens unge med intentionen om at modvirke dårlig trivsel ved at skabe bæredygtige, inkluderende fællesskaber. I den daglige drift kan du glæde dig til dialogbaserede underretningsmøder og statusmøder, til makkerskab og administrative pusterum, hvor din makker har din ryg og tager din telefon. Vi anvender DUBU og ICS sammen med elementer fra bla. SOS. Du kan se frem til høj kvalitet i både forebyggelsestiltag og anbringelser og til en afdeling, der stiller krav om, at vi er ordentlige ved hinanden og omgås vores borgere med respekt og nysgerrighed på deres måde at være i verden på.
Vi vil have, at du lærer dine familier rigtig godt at kende og at du tør være i en betydningsfuld relation til de børn og unge, du får ansvaret for. Vi praler i øvrigt lidt af, at vi ikke har én eneste familie, der ikke vil samarbejde med os og vi er ret stolte af, at vi lykkes med det, vi kalder håndholdt sagsbehandling, hvor vi målretter indsatser til det enkelte barns behov. Vi har åbne døre, både fysisk og mentalt og vores værdisæt er ordentlighed, tydelighed, respekt og investering i mennesker. Fagligt arbejder vi selvfølgelig med mentalisering og vi er ved at være ret skarpe til at forstå og anvende den neuroaffektive tilgang, som vi deler med vores udførere og leverandører.
Som kolleger styrker vi os i høj grad på hinanden og vi læner os rigtig meget op ad hinandens faglighed og forskelligheder og en helt overordnet god stemning i afdelingen. Vi har spredning i alder og erfaring, men tilsammen kan vi det meste og dækker det hele. Det, vi ikke selv kan, løser vi sammen med vores udførere, som både fagligt og socialt er en vigtig del af vores afdeling. Vi har et lille Familiehus centralt i Tranebjerg, som vores udførere arbejder ud fra.
Vi kan ægte lide hinandens selskab og vi har også sociale aktiviteter uden for arbejdstiden. Du får tilgængelig og nærværende ledelse på alle niveauer og ikke mindst stor egenkompetence.
Vi har brug for en ny kollega, der har erfaring fra børn- og ungeområdet, da vi har opgaver, der kalder på dygtighed og at man kan arbejde selvstændigt i fællesskabet. Borgerne har brug for, at vi drifter stabilt samtidig med, vi lærer nyt og udvikler os og afdelingen.
Vi har én indgang, ingen intenderede rådgiverskift, to rådgivere på de svære opgaver, og alle rådgivere har en opgaveportefølje, der strækker sig fra forebyggelse til efterværn, også for børn og unge med funktionsnedsættelser. Du vil komme til at arbejde med hele spektret af opgaver.
De fleste af os pendler fra Jylland og vi har tilrettelagt vores drift og mødetid efter færgernes sejltider. Vi har generelt i Samsø Kommune rigtig gode muligheder for at arbejde både hjemme og på færgerne og hele organisationen har fokus på at balancere arbejdsliv og privatliv. I Familieafdelingen passer vi godt på hinanden.
Vi ser gerne at du ringer til en af os og hører mere om stillingen og hvis du har lyst til at kigge forbi os til en kop kaffe inden du søger, er du meget velkommen til det.
Det er nødvendigt at du har kørekort, da der er en del udkørende tilsyn. Samsø Kommune har biler til formålet.
Samsø er et velfungerende lokalsamfund, hvor livet i de 22 landsbyer leves året rundt – også når turistsæsonen er ovre, og roen sænker sig over øen. Samsø byder bl.a. på fællesskab, et stærkt forenings- og kulturliv, unik naturrigdom - og ikke mindst en spændende, ledig stilling i Familieafdelingen.
Hvis du har lyst til at høre mere om at bo og leve på skønne Samsø har du mulighed for at få en snak med vores bosætningskonsulent for at høre mere om livet på Samsø og muligheder for bolig.
Du kan desuden finde nyttig information på Samsø Kommunes hjemmeside www.samsoe.dk/flyt-til-samsoe. På www.samsoe.dk/boliger kan du se en oversigt over øens prøveboliger, som stilles til rådighed af privatpersoner på Samsø for en begrænset periode.
Samsø Kommune har røgfri arbejdstid.
- Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den vi ansætter.
- Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening
- Du kan få nærmere oplysning om stillingen hos socialrådgiver Anne Skole Mikkelsen på telefon 51445953 og afdelingsleder Birthe Johansen på 25208802.
Ansøgningsfrist til stillingen er torsdag d. 22. februar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 26. februar 2024 i tidsrummet 12 til 15.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8a50f9b8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991990