Specialpatruljen fandt hash på Samsø

dato

Tirsdag var civilklædte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje på Samsø, og det førte til flere sigtelser. 

På baggrund af flere borgerhenvendelser til øens landbetjent ransagede specialpatruljen seks adresser, hvor de havde mistanke om, at der var narkotika. 

På fire af adresserne fandt betjentene en mindre mængde hash eller skunk, og fire mænd blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

En mand i 60’erne havde gemt noget skunk i sin græsslåmaskine, og en anden mand i samme aldersgruppe havde noget hash liggende på værkstedet, mens en mand i 40’erne havde brugt en krukke i køkkenet, som skjulested for noget skunk. Endeligt havde en mand i 30’erne noget hash liggende gemt i et kosteskab. 

I alt blev der beslaglagt omkring 140 gram hash og skunk under specialpatruljens besøg. 


**

Kilde: Østjyllands Politi