BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde som sygeplejerske/SSA på øens skønneste og eneste plejecenter?
Kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt i en hverdag, hvor du både skal tage ansvar, have overblik, koordinere og drage omsorg? Så kan vi tilbyde dig noget helt unikt på Plejecenter Kildemosen.
Vi søger en sygeplejerske/SSA der vil bidrage med sine personlige og faglige kompetencer. Det drejer sig om en stilling på 25-32 timer ugentligt. Du vil som sygeplejerske/SSA få den overordnet koordinering i et team i dagvagt - teamkoordinator.
Vi forventer du kan arbejde tværfagligt og skabe overblik over opgaverne indenfor sundhedsloven og den faglige dokumentation. På Kildemosen vægter vi samarbejde højt og derfor skal du være villig til at varetage koordinerende opgaver i teamet – da vi løfter i flok.
Vi søger en sygeplejerske/SSA, der kan arbejde helhedsorienteret omkring den enkelte beboere og har lyst til at gøre en forskel i fællesskab med sine kollegaer. Du vil medvirke til pleje og personlig hjælp omkring den enkelte beboere samt praktiske opgaver. Desuden medvirke til at dele din faglige viden og være behjælpelig med undervisning og oplæring af personalet, herunder bidrage til det målrettet arbejde med kompetenceskemaer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi kan tilbyde:
- Teamkoordinator i et af vores 4 teams
- En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads
- Sygeplejefaglige udfordringer med selvstændigt ansvar
- Medindflydelse på planlægning af arbejdsplanen
- En dynamisk og udviklende arbejdsplads med fokus på borgeren
- Stort fokus på godt arbejdsmiljø
Vi forventer at du:
- Er smidig og samarbejdsvillig i opgaveløsningen
- Har et godt overblik og løbende kan prioritere i opgaveløsningen
- Evner at samarbejde professionelt hos borgerne, og i samarbejdet med dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
- Er fagligt velfunderet og fagligt opsøgende
Tiltrædelse: stillingen ønskes besat 1/8-2023 eller efter aftale
Arbejdstid 25-32 timer pr. uge – alt efter ønsker og behov.
Er du interesseret i at vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte Centerleder Maria Weisbjerg på telefon: 25 20 88 08 eller e-mail: aumawe@samsoe.dk.
Ansøgningsfrist 1/7- 2023. Ansættelsessamtaler afholdes snarest derefter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker ud fra overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Samsø kommune. Lønnen er efter principperne om Ny løn.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8f41dbf0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Samsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Samsø Kommune, Søtofte, 8305 Samsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8f41dbf0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853943